Lad andre tage sig af krukkeriet...

Mangel på tid eller begrænsede talenter med en planteske behøver ikke længere at stå i vejen for drømmen om en eksotisk gårdhave eller terrasse.
Nu introducerer planteskolen Palmeriet i Ledøje vest for København nemlig som den første virksomhed herhjemme udlejning af udendørs krukkeplanter med tilhørende pasning.

Dermed er der skabt en totalløsning, der er lige velegnet for firmaer og private.
Fagfolk tager sig af vanding, gødning, omplantning og alt, hvad der ellers er brug for. Det har f.eks. den fancy Ocean Club i København benyttet sig af - se mere på www.oceanclub.dk.

Palmeriet leverer planterne og passer og plejer dem efter alle kunstens regler. De bliver beskåret og der bliver nusset om dem, så de altid tager sig friske og grønne ud. Planter, der eventuelt ikke trives, bliver skiftet ud, og sidst på efteråret henter Palmeriet samtlige vækster.

»Vi ved, at mange vil se det som en stor lettelse at være fri for at bekymre sig om, hvorvidt planterne nu også passes på den rigtige måde. Ved at lade os klare det hele, vil mange flere kunne have frodige, eksotiske terrasser og gårdhaver«, fastslår Palmeriets ejer Jens Aaberg og tilføjer: »Vi tror på, at ordningen er lige egnet for firmaer og private. I den travle hverdag har firmaerne måske ikke ressourcerne og de private orker ikke at gå i gang med projektet, men de vil allesammen gerne nyde et smukt uderum«.

Aaberg understreger, at udlejningsordningen dækker både palmer og en lang række andre eksotiske planter, der kan give terrassen eller gårdhaven et pift af sydlandsk stemning og skabe en oase i hverdagen - uden et øjebliks hovedbrud.

Palmeriets nyskabelse eliminerer således risikoen for, at en vandingsaftale med naboen går i vasken, og der sket intet ved, at vejret måske viser sig fra sin mest tørre side. »Vi er gearet til det hele«, lover Jens Aaberg.

Den nemme lejeløsning med tilhørende pasning kan indtil videre lade sig gøre, hvis man bor i køreafstand fra hovedstadsområdet. Så er der blot tilbage at håbe, at meteorologernes varsler om et lang, varmt efeterår kommer til at holde stik.

Yderligere information:
Jens Aaberg, Palmeriet
tlf. 4050 8445
mail@palmeriet.dk


Billedtekst 1:
Eksotiske palmer vajer blidt i brisen ved Ocean Club på kajen i Københavns Havn.

Billedtekst 2:
Afslappet feriestemning med lejede, eksotiske planter på terrassen.