- en vejledning
af Jens Aaberg, © PALMERIET
| Pasning af palmer - en vejledning af Jens Aaberg, © PALMERIET |
|
| Placering Palmer kræver ikke megen pasning, hvis blot de får den rigtige placering. De er generelt gode til at tilpasse sig forholdene indendørs der, hvor de kommer hen. Palmer er hårdføre, de lever længe og er derfor en god investering! Generelt er det bedst, jo nærmere en palme kommer de forhold, der findes på dens naturlige vokseplads. Det gør man ved at tage hensyn til - temperaturer - placeringen i forhold til dagslys - vanding - luftfugtighed - jord - gødning Der kræves ikke meget, men på de følgende sider kan du læse om de helt basale forhold, der skal være i orden, når vi holder palmer. |
Temperaturer Ved de enkelte palmer står anført, hvor varmt de skal stå sommer og vinter. Generelt er de angivne minimumstemperaturer ved frosttolerante palmer dog kun gældende for større eksemplarer på omkring 1-1,5 m højde afhængigt af, hvilken art der er tale om. Mange palmer skal stå køligt om vinteren. Det behøver ikke være en hindring for at have palmer, at man ikke selv har et rum, der er køligt nok om vinteren. For der findes over hele landet gartnerier, der har specialiseret sig i for en beskeden betaling at opbevare planterne i de kolde måneder. Se adresser på vinteropbevaringssteder under LINKS. |
Lysforhold Palmer, der stammer fra tørre egne, skal stå i direkte sol, helst i et syd- eller sydvestvendt vindue, eller om sommeren på en solbeskinnet altan eller på terrassen. Arter, der stammer fra lyse skove med et mere dæmpet lys, hvor de står delvist i skyggen af større træer, skal stå så lyst som muligt, uden dog at blive udsat for direkte middagssol. Som regel er et øst- eller vestvendt vindue bedst eller om sommeren f.eks. en altan i halvskygge. Palmearter, der i naturen har det bedst i regnskovenes mørke skovbund, har tyndere blade og er følsomme over for direkte sollys. De skal altid stå i skygge og kan stå længere inde i rummet eller ved et nordvendt vindue. Det er vigtigt, at en ellers lyskrævende palme ikke står for varmt om vinteren, hvor den som regel ikke får den lysmængde, den egentlig behøver. Varme vil nemlig få den til at skyde med lange, tynde, lysegrønne blade, der aldrig bliver pæne, men i stedet skal skæres af. |
Vanding Palmer med hårde, stive blade stammer som regel fra tørre egne og behøver ikke vandes så tit som palmer med bløde, fine blade. Bløde blade fordamper meget vand og skal vandes hyppigere. Ved vandingen må der ikke komme vand på palmens hjerte; det sted på stænglen eller stammen, hvorfra bladene udgår. Palmer skal vandes regelmæssigt men bestemt ikke hver dag! Den øverste jord bliver ellers for sumpet, og vandet når ikke nødvendigvis ned til de dybereliggende rødder, før det er fordampet. Rødderne tørrer så i stedet ud. Palmer skal hellere vandes sjældnere men mere grundigt – og mest i væksttiden, fra foråret til det tidlige efterår. En grundig vanding hjælper også til at vaske det salt ud af jorden, der måtte have samlet sig. For at finde ud af, om der skal vandes, kan man simpelthen stikke en finger i jorden – ca. 5 cm nede skal den være let fugtig eller tør, før der skal vandes. Husk, at temperaturen på vandet skal svare til lufttemperaturen; lad derfor vandet stå i vandkanden i et døgn, så det tilpasser sig rummets temperatur. Det får også en del af kalken til at bundfældes, for palmer skal helst vandes med blødt, kalkfattigt vand. Resten af året – specielt om vinteren – skal palmen kun vandes sparsomt og uden at jorden bliver gennemvåd. Vær dog opmærksom på meget tør, spagnum- eller grusholdig jord, som ikke kan suge vand. Her kan vandet let synke ned, uden at jorden har suget noget til sig. Ligeledes skal palmer, der overvintrer i den varme, tørre stue, have så meget vand, at knolden ikke tørrer ud – og undlad endelig at tilføre gødning om vinteren.” |
Luftfugtighed Har palmen brug for en høj luftfugtighed, og det har den, hvis den kommer fra den mørke, fugtige regnskov, kan man med en vandforstøver morgen eller aften nogle gange ugentligt forsigtigt skabe en fugtig luft omkring og på palmens blade – helst med kalkfattigt vand. Man kan også sætte et kar med vand nær ved eller under palmen eller sætte flere palmer tæt sammen, så vil deres fordampning af fugt komme nabopalmen til gode. Husk som nævnt, at en stue generelt, specielt om vinteren, kan være et meget tørt sted at opholde sig – også for en palme. |
Jord og omplantning Når rødderne vokser ud af krukkens drænhuller, er det tid til ompotning. Har krukken ingen drænhuller, skal man regne med ompotning hver 2. – 4. år. Man kan godt nøjes med havecenterets standardplantejord. Men den allerbedste palmejord blander man selv. Den består i princippet af lige dele spagnum, kompost, lerholdig havejord og grus: Kommer palmen fra tørre egne, er andelen af lerholdigt havejord og grus dog størst; kommer den i stedet fra de mørke, fugtige regnskove er andelen af spagnum og kompost størst. Jorden skal være porøs, men samtidigt have evnen til at holde så meget på vandet, at palmen ikke behøver vanding særligt ofte. Den nye krukke skal kun være en lille smule større end den gamle, da den største vækst ellers vil foregå under jorden. Nederst i krukken lægges et lag på 2-4 cm store sten, så vandet kan løbe af. Rødderne kan ikke tåle at stå i permanent våd jord. For at give rødderne en luftig, let jord at vokse i, kan jorden tilsættes Lecasten, styroporkugler eller lignende. Øverst i potten lægges ren jord, da kuglerne og stenene ikke er så kønne at se på. |
Gødning Næppe mange planter er gået ud pga. for lidt gødning. Snarere er det modsatte tilfældet. Vær derfor forsigtig med ikke at gøde for meget. Palmer i krukker bør man dog tilføre gødning igennem vækstsæsonen, fra foråret til det tidlige efterår – men kun ca. hver fjerde uge og kun i halv dosis af, hvad der angives på flasken. Man kan bruge en almindelig gødning beregnet til stueplanter. Det behøver ikke at være en speciel palmegødning, der som regel er noget dyrere, og som ikke nødvendigvis er bedre. Den bør indeholde omtrent lige dele kvælstof (nitrogen) og kalium, og desuden, og desuden magnesium, mangan og mikronæringsstoffer. Om vinteren skal palmer som nævnt ikke gødes. De vokser alligevel ikke på denne årstid, så gødningen kan føre til beskadigelse af rodnettet. |
Skadedyr Kun meget sjældent går der insekter eller svamp i palmer. Skulle der dukke lus op på bladene eller på de nye skud, drejer det sig som regel om så få, at de kan fjernes med hånden. De hyppigste skadedyr i palmer er nok spindemider. De sidder som regel på bladundersiden og dækker den med et hvidt, til tider klæbende lag. De dukker specielt op ved for lav luftfugtighed og kan være lidt besværlige at komme af med. I havecenteret kan man købe sprøjtemidler, som man med god samvittighed kan benytte. En anden metode er – hvis årstiden tillader det – at stille palmen ud i haven eller på altanen i 2-3 måneder. Hvis palmen ikke er for stor, kan man endelig vælge at pakke den ind i en gennemsigtig plasticpose eller -sæk og stille den i halvskygge i nogle uger. Herved stiger luftfugtigheden omkring palmen, og det synes spindemiderne overhovedet ikke om. Endelig kan der som på de fleste andre stueplanter opstå svamp. Det sker som regel på svage eller beskadigede palmer og ved for ringe luftbevægelse og for høj luftfugtighed. Er jorden ikke drænet nok, kan der opstå svamp i rodknolden. Ved angreb af såvel skadedyr som af svampe skal man først og fremmest overveje, om palmen kan tænkes at blive vandet for lidt, for meget, have for høj eller for lav luftfugtighed, osv. Svampen kan man ofte slippe af ved at flytte palmen til en mere tør placering og nedsætte hyppigheden af vandingen. Hvis du har brug for gode råd i forbindelse med skadedyr, er du velkommen til at maile Palmeriet et nærbillede og en beskrivelse – og vi skal forsøge at give et godt råd. Alternativt findes der som regel i lokalområdet fagfolk, der kan hjælpe (bedre blomsterhandlere, havecentre, o.l.). |
Hvilke arter udendørs? Trachycarpus T. fortuneii (hørpalme) og dværgarten T. nanus fra Himalaya og er nogle af de allermest hårdføre. Den måske allersmukkeste af T.-arterne er dog T. wagnerianus (Wagners hørpalme) fra Japan. Den har mindre og mere stive blade, der bedre kan klare en kold vinterstorm. (Alle tre ned til -17°C).  Overdækning af palme, Sørensen, Skovlunde Chamaerops (dværgpalmer) Såvel C. humilis fra Sydeuropa som C. humilis v. vulcano fra Atlasbjergene i Marokko (begge ned til –13°C ) kræver at stå relativt tørt om vinteren, men da palmerne ikke er høje, er det ret simpelt at stille et lille ’tag’ op om vinteren, der beskytter mod nedbør. Endnu mere hårdfør er C. humilis v. cerifera (ned til –15°C), der ligeledes stammer fra Atlasbjergene i Marokko.  Chamaerops i Botanisk Have, Kbh. Sabal S. minor (dværgpalmetto) fra det sydøstlige USA kan klare ned til –20°C ! Jubea Den smukke Jubea chilensis stammer fra den chilenske Stillehavskyst og klarer ned til – 15°C.  Overdækning om vinteren af Jubea Trautmann, Köln Brahea B. armata stammer fra Californien og det nordvestlige Mexico og B. edulis fra Guadalupe. Begge klarer ned til – 10°C. Det kan ikke garanteres, at palmerne vil overleve ved de nævnte temperaturer. Andre faktorer som vindforhold, fugtighed i jorden og i luften spiller også en meget stor rolle. Men der er gode erfaringer med alle disse palmer udendørs, så længe man følger disse råd: |
Vinterbeskyttelse En del haveplanter skal have lidt opmærksomhed om vinteren. Først og fremmest må plantens rødder og det nederste af stammen holdes fri for den hårdeste frost. Ved at vinterdække jorden omkring planten fremmer du plantens mulighed for at modtage energi fra omgivelserne, også i vinterhalvåret. I den kolde tid falder plantens evne til ved hjælp af vand og kulilte at omdanne lysets energi til glukose og ilt. Vinterdækning af jorden omkring planten En anden måde at vinterbeskytte planten på er ved at lægge vintermåtter ud - eller styroporplader med præcist udskåret hul til stammen. Husk at tætne huller og sprækker, f.eks. med blade, for at holde temperaturen i jorden et par grader varmere end den omgivende luft. Styroporpladerne kan evt. dækkes med sækkelærred for at gøre det lidt pænere at kigge på hele den lange vinter. Sne isolerer også godt. Ligger der sne, så dæk om muligt palmens stamme indtil 10 cm under toppen af stammen. Lad vinterdækningen ligge indtil slutningen af april, eller til frosten endegyldigt er væk. Ekstra beskyttelse i streng kulde Hvornår er det nødvendigt at beskytte vækstpunktet?
Hørpalmer skal beskyttes når temperaturen nærmer sig -15-18°C. Så snart temperaturen er oppe på 12-13 frostgrader, kan du roligt fjerne beskyttelsen omkring vækstpunktet igen. Europæiske viftepalmer bør få vækstpunktet dækket ved -15°C. Varianten 'cerifera' fra Marokko dog allerede ved -12°C. Yataypalmer er lidt mere sarte. Deres vækstpunkt tildækkes når termometeret står på -10° C. Honningpalmer behøver tildækning af vækstpunktet når det fryser -12 C. Træbregner skal have vækstpunktet pakket ind ved minus 12-15° C (se mere om træbregnen nedenfor) Du kan også beskytte din palme med løse stråmåtter. Stil dem rundt om palmen i en højde lidt over palmens højde. Øverst kan du afdække med plastfolie med luftkamre eller en styroporplade for at beskytte mod nedbør. Eller du kan vælge at etablere et lille "hus" omkring palmen. Det bygges af lægter med vægge og tag af plast. Husk udluftningsmuligheder til dage med solskin! Pakker du din palme ind i stråmåtter eller plast, kan du med fordel placere en lille frostvagt i 'huset'. Frostvagten koster ca. 600 kr. i byggemarkeder. Visse planter kræver særlig vinterpleje Banan Træbregne Yucca |
PALMERIET • MARIBOVEJ 11 B • DK-2500 VALBY • TEL. +45 4050 8445 • MAIL@PALMERIET.DK • WWW.PALMERIET.DK • CVR-NR. 28999801
