| NYHEDSMAIL FRA PALMERIET JULI 2009
Det er sol, det er sommer – og sikke nogle temperaturer! Nu skal palmerne have vand, hvis jorden er tør. Specielt dem, der er plantet i år! De skal vandes så meget, at jorden i 10 cm dybde ikke tørrer ud. Det gælder resten af sommeren og efteråret! | |  |  | | Naturens solfangere | Sol er nu kun godt for palmerne. For palmer er naturens solfangere. Og med deres kæmpeblade er de i stand til at binde store mængder af kulstof (husk det i disse CO2-rige tider) fra atmosfæren og bygge deres store ”skeletter”, så kronen kan hæve sig over andre planter og træer og få lyset for sig selv. De vokser simpelthen fra de andre planter i skoven.
Til det kræves store mængder af lysenergi, hvilket forklarer, hvorfor palmerne er opstået i troperne – og i øvrigt hovedsageligt findes dér.
Palmers vækst er afhængig af lys, vand, varme og næring. Når palmer bliver transponeret til det høje nord, hvor indstrålingen er meget mindre, vokser de langsommere. Så stil dem i solen og husk at vande tilsvarende, hvis de står tørt. Specielt krukkepalmer skal vandes tit. Det gælder alt sammen også indendørs i udestuen eller vinterhaven: Træk kun gardinerne for i de allervarmeste timer midt på dagen, og ikke i gråvejr! For får den ikke nok lys, går væksten i stå.
Gødning er det mindst vigtige og skal i øvrigt først gives, når planterne er i ordentlig vækst.
| | |  | | | Vinderen er udtrukket | Der er udtrukket en vinder af vores konkurrence om en hørpalme til 1.800 kr. Vinderen blev Jytte Sørensen, Svenstrup J. Til lykke! Palmen vil blive sendt direkte til vinderen. Der deltog i alt næsten 3000 i konkurrencen, hvilket var overordentligt flot.
Svaret, som man skulle svare, var rigtignok, at hørpalmen er den mest hårdføre palme til det danske klima. Også andre kan udplantes og vil klare sig herhjemme, men hørpalmen kommer fra et klima (Himalaya), der minder meget om vores og er derfor det sikreste valg.
Har man lidt grønne fingre, er man indstillet på at risikere, at en vinter kan sætte palmen tilbage i vækst, og er man ikke bange for at skulle pakke palmen lidt ekstra ind om vinteren, så er der også mange andre muligheder. Se alle de hårdføre palmer her
| | | 
| | | Masser at kigge på i drivhuset | Vi har en række nyheder i drivhuset for tiden. Klik dig ind på hjemmesiden og derfra til ’nyheder’ – du kan også bare klikke her.
| | | 
| |
 | |
Rige på detaljer | Rigtig mange planter er smukke og spændende. Kom og kig. Går man tæt på, opdager man fascinerende detaljer på næsten alle planterne.
Gæt således på, hvilken plante dette billede er fra. Gætter du det, kan du ved dit næste køb i drivhuset få 200 kr. i rabat!
| | | Hede priser | Vi har sat mange af priserne ned her op til sommerferien. Så print kataloget ud og tag det med i drivhuset. Så har du de nyeste, lave priser ved hånden, når du går rundt i det frodige, grønne drivhus. Kataloget kan du downloade her.
| | |
| Rigtig mange holder ferie i juli – det gør vi også. Men alligevel holder vi åbent alle lørdage – samt nu på søndag den 5. juli, alle dage fra 10 til 15. Kan du bare slet ikke om lørdagen, så ring til os på 4050 8445 eller 2420 4306, så prøver vi at lave en aftale en anden dag.
| | |
| Med venlig hilsen
- og på gensyn i drivhuset
Jens Aaberg
| | | | | | Salg fra drivhus | Nybøllevej 16 Ledøje 2765 Smørum | | | Postadresse | Palmeriet Maribovej 11 b 2500 Valby | | |