 |  | | NYHEDSMAIL FRA PALMERIET AUGUST/SEPTEMBER 2007
Kære palmeinteresserede!
Du modtager Palmeriets nyhedsmail, da du enten har været kunde hos Palmeriet eller på anden måde har været i kontakt med Palmeriet. Du kan framelde dig nyhedsmailen ved at sende Palmeriet en mail. Kommentarer og spørgsmål til hjemmesiden, til priserne eller til palmer generelt er velkomne! Mailadressen er: mail@palmeriet.dk
Sikken et forår og sommer. Palmerne og de øvrige hårdføre, eksotiske planter som yucca, træbregne, osv. er blevet meget populære, og der har været så travlt i Palmeriet, at der ikke har været overskud til så meget andet – herunder udsendelse af nyhedsmails. Men nu nærmer én af de store begivenheder hos Palmeriet sig – Garden Living i Frederiksborg Slotspark i Hillerød – så nu skal der findes tid til det også.
Rigtig mange har erhvervet sig en hørpalme, og hvilken sommer for de nyudplantede palmer! Ligeså meget de fleste af os andre har ærgret sig over den megen regn har specielt hørpalmerne nydt den og har overalt rigtig kunne sætte rødder og blive stærke allerede inden sommeren er slut.
Man kan udplante palmer indtil midten af september. Herefter kan de naturligvis plantes i potter, der så helst stilles frostfrit og lyst, når haven fryser til.
Med venlig hilsen - god sensommer og på gensyn i næste Nyhedsmail – og måske også på Garden Living? Jens Aaberg | |  |  | |
 | |
Garden Living i Frederiksborg Slotshave | Fra fredag den 17. til søndag den 19. august afholdes den årlige Garden Living i Frederiksborg Slotshave i Hillerød. Åbningstider er alle dage fra kl. 10-18.00. Garden Living foregår midt i dette fantastiske haveanlæg og er den måske allerflotteste haveudstilling herhjemme. Palmeriet er naturligvis også repræsenteret med en stand fyldt med flotte, eksotiske palmer fra alle kontinenter, bananplanter fra Japan, yuccaer fra Mexico, træbregner fra New Zeeland - alt sammen hårdføre planter, der kan plantes ud i haven og overleve en dansk vinter. Der udloddes 10 palmer med en minimum værdi på kr. 1.200,00, og der deles gratis mini-hørpalmer ud til alle børn, der besøger standen - så længe lager haves.
Palmeriet udstiller sammen med CASATINA, der har smukke, klassiske, hånddrejede lerkrukker fra Toscana - naturligvis frostsikre.
| | |
| Med venlig hilsen
- og på gensyn i drivhuset eller på Gavnø Slot
Jens Aaberg
| | |
| Billede til venstre øverst - minihørpalmer
Billede til venstre nederst - En ’skov’ af næsten 3 meter høje hørpalmer fra Palmeriet se dem på Garden Living
Billede til højre - Frostsikre krukker fra Casatina – klik her – og se dem på Garden Living
| | |
| Øverste billede - Kinesisk skærmpalme – Livistona chinensis
Nederste - Mexicansk viftepalme – Washingtonia robusta
| | |
 | |
Palmeriet i Sydspanien | I juni/juli var Palmeriets udsendte medarbejder et par uger i det allersydligste Spanien – nærmere bekendt i Malaga og omegn. Der er man palmer som måske intet andet sted i Europa. Mange af arterne er meget tørkeresistente arter som Europæisk viftepalme, der jo netop er en spansk palme, Texaspalmetto, Kinesisk skærmpalme og lignende arter, men også en art som Mexicansk viftepalme stod mange steder; den kræver daglig vanding i sådan et klima. Der vil senere på efteråret blive lækket lidt flere billeder..
| | | | Palmeudstilling i Valbyparken, Den Islamiske Have, den 5. august | Valbyparken blev anlagt i årene 1937-52, og blev i 1994 som led i Danmarks hidtil største haveudstilling moderniseret med bl.a. 17 nyanlagte temahaver, der siden er blevet en meget besøgt del af den store park, der ligger imellem Valby Idrætspark og Kalveboderne. I 2004 blev en af haverne fornyet og erstattet af Den islamiske have, tegnet af landskabsarkitekterne Mads Farsø Rasmussen og Juan José Plama-Alvarez. Hvert år den første søndag i august kåres i Rosenhaven, der ikke er en del af temahaverne, og som er fyldt med dejlige, røde, gule og hvide roser, årets dejligste rose. I den forbindelse var de fleste af de 17 temahaver bemandet med landskabsarkitekter, anlægsgartnere, havebrugskonsulenter – og altså også undertegnede fra Palmeriet. Alle fortalte om hvert deres temaer. Og temaet i Den islamiske have var altså palmer – primært hårdføre palmer, der kan klare det danske klima. De stod virkelig godt til dette enkle, symmetriske gårdrum med bænke/plinte beklædt med blåhvide, glaserede tegl og et centralt beliggende, maurisk-inspireret spejlbassin.
| | | 
| |  | | | Frisk ankomne Butia yatai fra Argentina | Her til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at der lige er hjemkommet en masse, flotte butiapalmer. Det drejer sig om den palme, som Palmeret sidste år stillede ind i Botanisk Have, og som vi har skrevet om et par gange allerede. De er ret hårdføre – skal pakkes lidt ind på meget kolde dage. Der er et enkelt, flot og elegant eksemplar med til Garden Living – ellers kan de beses og erhverves fra næste lørdag formiddag den 26. juli på Nybøllevej 16 i Ledøje.
| | | 
| | | | | Salg fra drivhus | Nybøllevej 16 Ledøje 2765 Smørum | | | Postadresse | Palmeriet Maribovej 11 b 2500 Valby | | |