”We will begin with palms, the loftiest and noblest of all vegetable forms, that to which the prize of beauty has been assigned by the concurrent voice of nations in all ages; for the earliest civilization of mankind belonged to the countries bordering on the region of palms and to parts of Asia where they abound.” Alexander von Humboldt, Physiognomy of Plants, 1849.

Familien Arecaceae For at være sikker på, at man overalt taler om den samme plante, har man, siden svenskeren Linné midt i 1700-tallet begyndte denne klassificering, anvendt latinske navne til dem. En plantes latinske – eller botaniske – navn er sammensat af to dele, et slægtsnavn, f.eks. Licuala, og et artsnavn, f.eks. grandis. Flere slægter med ens, karakteristiske kendetegn kaldes tilsammen en familie. Palmernes familie kaldes Arecaceae (ikke Palmae, som man nogle gange ser skrevet).

- De har trævlerødder, der er næsten lige udviklede alle sammen; rødderne bliver ikke tykkere med alderen. Hos mange palmer er stængelen underjordisk som f.eks. Rhapis exelsa, der har et veludviklet, underjordisk rodnet. - Mange énkimbladede planter får urteagtige stængler, men her hører palmerne til undtagelsen. Palmernes træagtige stængler betyder, at de kan udvikle høje stammer.

- Buske findes næsten ikke, for énkimbladede planter udvikler så godt som ingen sideskud. Stammerne har ingen egentlig bark og ingen cirkulær struktur, der som ved træer kan holde dem oprejste. Palmernes stivhed dannes i stedet ved den måde, stammernes celler ’pakkes’ på.

- Stammen bliver ved med at vokse i spidsen, til palmen når sin maksimale højde.

Navneskift
Forskning i palmernes botanik er en relativ ung disciplin, så det sker til tider, at man vedtager ændringer af de latinske navne. Det sker tit, at de gamle navne holder ved længe efter en navneændring. Det skaber misforståelser og bør undgås. Et hyppigt eksempel er Trachycarpus fortunei, der stadig tit sælges under navnet Chamaerops excelsa.

Til en palmeart hører palmer med identiske hovedsærpræg. Alligevel kan der inden for de enkelte arter findes varianter, der benævnes ’var.’ – f.eks. Chamaerops humilis var. vulcano. De adskiller sig da ofte kun på mindre punkter som f.eks. bladfarve, bladstørrelse eller lignende.

Palmernes stammer, blade, blomster og frugter
Palmer kan inddeles i grupper med forskellige typer stammer.
De fleste har én markant stamme

– sådan kender vi den typiske palme.

Men andre har ingen stammer som f.eks. Rhapidophyllum hystrixp

eller underjordiske stammer som Rhapsis excelsa.

Palmeblade har som regel en meget karakteristisk form. De fleste palmer er enten vifteformede

fjerformede

eller dobbelt fjerdelte

Palmer sætter blomster , når de er fuldt udviklede (hvilket ikke nødvendigvis er det samme som fuldt udvoksede). Det er nogle palmearter 3-4 år om at blive, mens andre bruger 40 år på at blive i stand til at sætte blomster. De fleste palmeblomster er små men optræder så til gengæld i enorme mængder på den enkelte palme. Pollen spredes via luften og via insekter.

Palmernes frugter er som regel enten meget små eller meget store. Tænk bare på den mest berømte af dem alle, kokosnøden. Tit har de kraftige, flotte farver.

Der findes en del god litteratur om palmer. Ovennævnte oversigt er hvad angår teksten i store træk taget fra ”palmebibelen”, ”Palms Throughout the World” af David L. Jones.